Art of a Champion, eller en mesters kunst, som vi ville kalde det på dansk, er navnet på den nye kollektion, som den amerikanske tøjgigant Nike har lanceret i forbindelse med startskuddet på NBA-sæsonen 2018-19.

Art of a Champion hænger sammen med Champions Think 16, som er kollektionen, hvor 16 kunstnere har givet deres kunstneriske bud på 16 tidsløse historiske øjeblikke i historien af playoffkampe i den amerikanske basketball liga NBA.

Fire af de 16 sko er fire ikoniske converse sko. Her er der tale om Chuck 70 Low, Fastbreak Hi, Pro Leather MD og Star Player Low. I denne artikel du kan læse om de fire spændende historier, som kunsterne har bragt til liv i de fire topmoderne Converse sko.

Chuck 70 Low repræsenterer Bill Russells største øjeblik i karrieren, da han sikrede Boston Celtics titlen ved at score 30 point og sikre 40 Rebound i 1962 finalen mod Lakers. Russell er en 11-gange NBA mester, og derfor lader han historien komme til live i den mest ikoniske basketball Converse sneaker: Chuck Taylor i en tidsløs sort farve med gyldne detaljer, som repræsenterer guldet fra 1962.

Boston Celtics og Lakers er også i fokus i Fastbreak Hi, men her er vi ved finalen i 1984. Celtics spilleren Kevin McHale kastede sig ud i en hård tackling, da Lakers-spilleren Kurt Rambis forsøgte at score på et “fast break”. Dette førte til, at Rambis røg i gulvet, mens andre spillere for op i et voldsomt skænderi. Senere har Lakers klubben og fans brugt dette som begrundelse for, at holdet tabte finalen, og det har ført, til at de to klubber blev til “East” mod “West” rivaler, og det er dette fjendskab, som den grønne og hvide Fastbreak Hi sko repræsenterer.

New York Harlem er kendt for sit show basketballhold Harlem Globetrotters med sine flotte tricks på banen i opvisningskampe. Første gang, Harlem basketball blev vist frem i NBA, var, da Dr. J viste sine tricks frem i den fjerde kamp af NBA-finalerne i 1980. Dr. J imponerede især, da han rakte bolden højt op med en hånd, hvilket fik Lakers forsvaret til også at række armene i vejret i forsøg på at tage bolden, men Dr. J førte i stedet bolden under kurven og op i nettet. Dr. J’s hold Sixers vandt ikke finalen, men alligevel er det første Harlem øjeblik i historien repræsenteret i de røde og hvide Pro Leather Md.

Tredje gang var lykkens gang for Wes Unseld, da han førte Washington D.C. til klubbens første sportsmesterskab i historien. Unselds mangeårige erfaring og hans uundværlige indsats i den syvende og sidste kamp i Seattle førte til titlen som MVP (Mest Værdifulde Spiller), og dermed gik såvel Washington-holdet som Unseld over i historien. Dette er kommet til udtryk i Art of Champion skoen med de røde, hvide og blå farver, som vi også kender fra det amerikanske flag Star Spangled Banner.