Måske kan du huske studietiden, hvor I på kollegiet tog på ‘tour de chambre’. Hver enkelt beboer skulle dekorere sit værelse efter et tema, og I kunne så stemme om, hvem der havde det flotteste, mest kreative eller bedst indrettede værelse.
Hvorfor ikke følge den idé op her til sommer og tage på en ‘tour de galleri’? Rejs en tur ud i sommerlandet og besøg gallerier i de forskellige landsdele. Der er for eksempel masser af gallerier på Fyn samt flere kunstmuseer, som det bestemt er værd at besøge. Det gælder blandt andet Johannes Larsen Museet i Kerteminde, hvor du kan fordybe dig i den fynske malers skønne billeder af fugle og andre dyr. Måske kan du ligefrem finde inspiration til at finde flotte dyremotiver fra Posterton.dk, så du kan dekorere dit eget hjem med smukke plakater i flotte rammer.
På Fyn finder du også ved landsbyen Hundstrup godset Flintholm, hvor er etableret et interessant galleri drevet af Litten Gervang. Her kan du finde masser af spændende kunst, og der er ofte særudstillinger. Gennem tiden har der været flere udstillinger med store kunstnere som Jørgen Nash, Robert Jacobsen, Asger Jorn og Sam Francis – samt mange flere.
Galleribesøg på Sjælland
I København er der alene på grund af byens størrelse og status som hovedstad og landets største by en masse muligheder for at besøge gallerier med enhver form for kunst. Så uanset hvad din interesse er, kan du finde et galleri, der dækker det område inden for kunsten, som du interesserer dig for. Her findes naturligvis også store kunstmuseer som Statens Museum for Kunst, Thorvaldsens Museum og Glyptoteket, ligesom der er flere museer dedikerede forskellige kunstnere og kunstretninger. Louisiana i Humlebæk, nord for København, er naturligvis et must, når du som kunstinteresseret er på Sjælland.
Men prøv også at tage uden for København og besøg gallerier i den sjællandske provins. På Vestsjælland finder du spændende gallerier som Galleri Nakke Hage, Gaudi Galleriet og Glasgalleriet. Der er nok at vælge imellem.
Jyderne kan også være med. Aarhus har som Jyllands største by en række gallerier at vælge imellem, og dertil kommer ikke mindst det store jyske kunstmuseum, Aros, som har til huse i et stort byggeri på Vester Allé. Den store glasregnbue på bygningens tag, som man kan gå indeni, giver et særegent og fantastisk vue ud over den jyske hovedstad, bugten og den grønne natur omkring byen.
God fornøjelse med en sommerlig ‘tour de galleri’!